Beskrivelse
En rund behagelig rødvin fra Brouilly – en af de ti cru’er i regionen Beaujolais.. Brouilly-vinene er kendte for at være relativt robuste og med mere fokus på frugt end øvrige vine fra Beaujolais. Smagen vækker ofte minder om blommer og røde frugter.
Navnet kommer fra Mont Brouilly – et bjerg eller rettere en høj bakke i området, og det har igen navn efter en romersk løjtnant Brulius, som menes at have plantet vin her for 2000 år siden.
Denne Brouilly er en ligefrem og frugtig vin fra året 2018, hvor varmen sørgede for masser af frugt i vinene. Producenten er Chateau Blaceret Roy, der kan trække sine vinrødder helt tilbage til 1684. Smagen er af brombær og solbær, og der er en lang blød eftersmag. Sæt den sammen med pastaretter, kyllinger eller BBQ, og den vil klare sig fremragende. Til prisen er det et fund.
Drue: 100 pct. gamay
Lagring: Seks måneder på fad
Smag: Skøn frugtig vin