Chardonnay

Chardonnay

Chardonnay-druen er en succes og kan findes stort set over hele kloden. Let at dyrke, modner tidligt og kan give et fint udbytte i marken.

At den i dag er den fjerde-femtemest dyrkede drue kan måske virke underligt, når man ved, at chardonnay-druen i sig selv er ganske neutral. Der er ikke meget smag at hente i den.

Men hvad den kan, er dog meget bedre. Den kan afspejle den jordbund – det terroir – som den dyrkes i. Så f.eks. i nordfranske Chablis giver den slanke, sprøde og mineralske hvidvine, mens den i f.eks. Sydafrika, Australien og Sydamerika kan få tropiske frugtnoter.

Også varmen og fadlagring spiller ind. I kølige klimaer er resultatet ofte syreholdige vine med smag af æble, pære og grønne blommer. I varmere egne er det citrus, fersken, melon og mango, mens fadlagringen kan bidrage til vinens fylde og gøre vinen mere olieret og smage mere af vanilje.

Chardonnay har også været lagt for had af connaisseurs, fordi den blev anset som udtryk for en ensretning inden for vindyrkning. ABC eller Anything But Chardonnay har været et mode-udtryk, men alligevel har druen holdt ved. For druen er stadig ophav til nogle af de bedste hvidvine i verden – bare spørg i Bourgogne.

Kom igen senere

Du skal være fyldt 18 år for at bruge vores hjemmeside.

ER DU FYLDT 18 ÅR?

Kom igen senere

Du skal være fyldt 18 år for at bruge vores hjemmeside.