Wanderer’s Heart 2019, Thorne and Daughters

Lys og frugtig testvinder fra et af Sydafrikas tophuse – Thorne and Daughters. Et sydafrikansk svar på den klassiske sydfranske blanding af syrah, grenache og mourvedre.

  • Testvinder i Din Vinguide
  • Thorne & Daughters
  • Western Cape
  • Sydafrika
  • 0,75 l.
  • Alkohol: 13,78 pct.
  • Velegnet til: Okse, gris, lam, fjerkræ, oste

149,00 kr.

På lager

Wanderer’s Heart 2019, Thorne and Daughters

Lys og frugtig testvinder fra et af Sydafrikas tophuse – Thorne and Daughters. Et sydafrikansk svar på den klassiske sydfranske blanding af syrah, grenache og mourvedre.

  • Testvinder i Din Vinguide
  • Thorne & Daughters
  • Western Cape
  • Sydafrika
  • 0,75 l.
  • Alkohol: 13,78 pct.
  • Velegnet til: Okse, gris, lam, fjerkræ, oste

149,00 kr.

På lager

Beskrivelse

TESTVINDER I DIN VINGUIDE JUNI 2021

UGENS BEDSTE VIN I EKSTRABLADET 19. NOV. 2021

Wanderer’s Heart er den røde signaturvin fra sydafrikanske Thorne & Daughters – en klassisk sydfransk blanding af druerne syrah, grenache og mourvedre, der har fundet sit helt eget udtryk i egnen vest for Cape Town.

Thorne & Daughters er John og Tisha Seccombe og deres to døtre. De slog sig ned i området i 2012 og har siden opbygget en meget velanset produktion af hvide og røde vine. Og de henter rigtig mange udmærkelser hjem. Målet er at fange områdets fortryllende luft og solskin i deres vin, siger de.

Wanderer’s Heart er lavet på druer, som parret har købt i området og selv stået for produktionen. Resultatet er blevet en meget frugtig vin med dybrøde bær og rød grapefrugt i duften. I munden lægger man mærke til de bløde tanniner (garvesyre), der baner vejen for en smag af mørke kirsebær, cedertræ og kanel. En meget velafbalanceret vin, der er meget ren i frugten.

Vinen blev kåret som bedste vin i en test i Din Vinguide juni 2021 af 33 sydafrikanske blends. Alle tre dommere havde vinen som topvin og gav den 93 points med beskrivelsen:

“Lys farve og ren og kølig næse med en anelse reduktivitet og ellers masser af rød bærfrugt à la tranebær med et lille sødt-urtet element. Slank i smagen med god balance mellem frugt, alkohol og friskhed. Frugten varmer en lille smule op og bliver mere moden i sit udtryk. Velkomponeret og umiddelbar men også med kompleksitet. Godt.”

Ugens bedste vin i Ekstrabladet 19. november 2021 – 93 point.

Den britiske vinskribent Tim Atkin sætter i sin seneste gennemgang af sydafrikanske vingårde Thorne & Daughters i øverste klasse ud af i alt fem klasser. Så det er værd at holde øje med John og Tasha Seccombe.

 

Druer: 66 pct. grenache, 23 pct. mourvedre og 11 pct. syrah.

Lagring: Ni måneder på brugte fade.

Smag: Frugtig og indbydende rødvin.

Yderligere information

Årgang

2019

Drue

Grenache, Mourvedre, Syrah

Producent

Thorne and Daughters

Velegnet til:

Okse, Gris, Lam, Fjerkræ, Oste

Sydafrikanske producenter

Thorne and Daughters

Kom igen senere

Du skal være fyldt 18 år for at bruge vores hjemmeside.

ER DU FYLDT 18 ÅR?

Kom igen senere

Du skal være fyldt 18 år for at bruge vores hjemmeside.